Kontakt os
Send denne side som mail
Printervenlig side

Sikkerhedssystemer

For at minimere risikoen for personskader kræves et effektivt sikkerhedssystem. Det kræves også, at maskiner, robotter og produktionslinjer udstyres med pålidelige sikkerhedskomponenter. Mitsubishi Electric og IDEC – to førende leverandører inden for deres respektive områder styresystemer og komponenter – benyttede muligheden for at skærpe tilbuddet gennem et samarbejde.

Hjernen i løsningen er Mitsubishi Electrics sikkerheds-PLC MELSEC QS, som er specielt tilpasset til maskinsikkerhed. Sikkerheds-PLC’en kan også kobles sammen med traditionelle MELSEC Q PLC’er gennem fælles netværksmoduler til udveksling af data, samtidig med at de vigtige sikkerhedsfunktioner holdes adskilt fra anden styring.

Til sikring af personalet der arbejder omkring maskiner eller i processer, tilbyder IDEC et stort program af nødstop, trepositionsgreb, sikkerhedsafbrydere/nøgleafbrydere samt fotoceller og advarselslamper. Disse komponenter udgør det helt nødvendige bindeled mellem maskine og menneske i forbindelse med den personlige sikkerhed.

Resultatet af samarbejdet mellem Mitsubishi Electric og IDEC er en gennemgribende automationsløsning til mere sikker produktionsstyring.

Sikkerheds-PLC
Via feltbussen CC-Link Safety kommunikerer sikkerheds-PLC'en MELSEC QS med en valgfri kombination af decentrale ind- og udgange, standard såvel som sikkerheds-IO.
Sikkerhedsafbrydere
Sikkerhedsafbrydere monteres på for eksempel sikkerhedslåger, der afgrænser en arbejdende maskine.
Trepositionsgreb
Trepositionsgreb beskytter personer, der befinder sig i et farligt område under drift.
Nødstoptryk
Alle maskiner og produktionslinjer kræver et overordnet nødstop, for at driften hurtigt kan stoppes, hvis uheldet er ude.