Korrekt position med servosystemer fra Mitsubishi Electric
Mitsubishi Electrics avancerede servokoncept kombinerer på enkel og effektiv vis virksomhedens styre-, servo- og positioneringssystemer. Servoforstærkerne byder på fordele som for eksempel autotuning i realtid. Motorerne har indbyggede absolutgivere som standard. Servobussen SSCNET gør indkoblingen lettere og giver øget fleksibilitet. Sammen med styresystemerne skabes der integrerede automationsløsninger med optimal funktionalitet og enkel indkobling.





Fleksible løsninger med PLC-positionering
I Mitsubishi-verdenen findes der et stort antal muligheder for at udføre positionerede bevægelser direkte fra et PLC-system eller med forskellige specialmoduler til positionering.
For at opnå hurtighed og samtidig høj præcision er drivkilden i de fleste tilfælde en servomotor, men i dag findes denne mulighed også med asynkrone standardmotorer og vektorstyrede omformere.
Pulspositionering via PLC-udgang
Mitsubishi Electrics PLC-system i FX-serien har kraftfulde instruktioner til positionering af 1-4 aksler. Via pulsere direkte på en udgang overføres længde og hastighed til servoforstærkeren, hvor antal pulser udgør længden, og pulstogets frekvens svarer til den ønskede hastighed. I FX-serien findes der desuden funktioner til at læse encoderens absolutte position via normal I/O.
Positioneringsmodul FX3U-SSC-H
FX3U-20SSC-H er to-akslet og tilsluttes via SSCNET3-bussen til servoforstærkerne. Otte moduler kan kobles til et FX3U-system, hvilket giver totalt 16 aksler. Mulighed for udmærkede features som f.eks. lineær- og cirkulærinterpolation, ligesom interruptpositionering og hastighedsændring under drift.
QD74MH8/QD74MH16
QD74MH findes til 8 eller 16 aksler og tilsluttes via SSCNET3-bussen til servoforstærkerne i MR-J3 serien. Punkt til punkt applikationer med liniær interpolation er udemærkede egenskaber ligesom positions- og hastighedsændringer under drift.
Positioneringsmodul QD75M
QD75M findes til 1- 2- eller 4 aksler og tilsluttes via SSCNET-bussen til servoforstærkerne. Lineær- og cirkulær interpolation er fremhævede egenskaber ligesom positions- og hastighedsændring under drift.

MR-MG30, Profibus-positionering med plusværdier
Med MR-MG30 opfylder Mitsubishi Electric ønsket om en decentraliseret motorstyring i Profibus-miljøer. Ved hjælp af denne positioneringsenhed er det muligt at forbinde servobussen SSCNET (Servo System Controller NETwork) med Profibus-netværket.
Selvom MR-MG30 kun lægger beslag på et enkelt modul i Profibus-nettet, har enheden en indbygget positioneringsmotor med kapacitet til individuel styring af op til seks servoaksler.
Profibus-tilslutningen forenkler blandt andet placeringen af styre- og reguleringsudstyr i anlægget. Med kun et buskabel mellem komponenterne reduceres den totale mængde af kabler i en maskininstallation, hvilket igen reducerer udgifterne og forenkler såvel projektering og installation som efterfølgende service.
MR-MQ100 positioneringsmodul reducerer omkostningerne
I de fleste tilfælde skal der både en PLC-enhed og en motion-styreenhed til for at løse opgaven. For visse mindre applikationer er det ikke altid tilstrækkeligt kosteffektivt. MR-MQ100 giver dig mulighed for, at positionere eller synkronisere en akse via en separat enkoder, eller en virtuel akse, uden ekstra PLC-hardware til styring. På den måde kan maskiner med roterende knive, flyvende afskæring eller etikettering håndteres indenfor et lavere budget.
Begræns udgifterne, ikke mulighederne
At MR-MQ100 er en økonomisk løsning betyder ikke, at den har færre funktioner. MR-MQ100 giver adgang til en række vigtige funktioner, inklusiv tilslutning af ekstern enkoder og synkronisering med virtuel akse, registrering, positionering punkt-til-punkt og brugerdefinerede kamkurver. Desuden kompletterer enheden kraftfulde funktioner med indbyggede I/O og tilslutning til motionnetværket SSCNET III, samt en Ethernet-port.
Færre kabler
MR-MQ100 holder også systemudgifterne nede ved anvendelse af SSCNET III, Mitsubishis enkle, men robuste fibernetværk til motion-styring. En fiberforbindelse er hvad der behøves, for at give fuld kommunikation og kontrol over alle funktioner på servoforstærkeren MR-J3B, uanset kapacitet.
Hurtig, enkel indstilling af systemet
Høj ydelse er mindre værd, hvis enheden er svær at anvende. MR-MQ100 undgår dette med den intuitive software MT Developer 2, som erstatter abstrakt programmering med grafiske modeller af det faktiske mekaniske system. Det er let at skabe virtuelle links, skift og kamkurver med enkel drag-n-drop teknik.
Komplet motion-system
MR-J3-B findes fra 50 W til 55 kW og har patenteret teknik for at forbedre systemets ydeevne ved f.eks. at undertrykke vibrationer i realtime, samt autotuning. Yderligere fleksibilitet opnås ved valg af roterende eller lineær motor.
- Styrer enhver en-akset enhed fra en enkelt fritstående kompakt enhed
- Grafikbaseret programmering viser det faktiske mekaniske system
- Motorvalg fra 50 W til 55 kW
- Høj ydeevne, forstærkertilslutning via fiberoptik

Q-Motion, PLC-system tilpasset til servo
System Q fra Mitsubishi Electric er et kraftfuldt og kompakt PLC-system med multiprocessorteknologi. Udstyret med en til tre Q-motion-CPU’er kan man kontrollere 8-96 servoakser. Al styring, angivelse af parametre for og monitorering af servoakserne foregår via SSCNET-bussen (Servo System Controller Network).
Lineær- og cirkulær interpolation, avanceret synkronisering, styring via kamkurver og interruptstyrede udgange er eksempler på funktioner som enkelt kan programmeres. Programmeringen sker i SFC eller via en grafisk editor og gør det enkelt at beskrive avancerede synkroniseringsforløb.

UMAC, avanceret positionering og integreret PLC
Mitsubishi Electrics servosystem kombineret med UMAC fra Delta Tau giver avanceret synkronisering på op til 512 aksler, hastigheds- eller momentstyring, fuld aritmetik, integrerede PLC-funktioner og servocyklustider på ned til 60 µsek. Med denne kombination opstår et komplet PLC-systems koncept til komplekse anvendelser.
| Med den nye stelbaserede UMAC fra Delta Tau er det nu muligt at opnå en komplet maskinstyring med positionering samt analoge og digitale ind- og udgange. |
|
Kernen i systemet er en digital signalprocessor fra Motorola, som kører programmet og udfører beregninger til servoregulering med høj opdateringsfrekvens. Fuld multitasking gør det muligt at køre flere PLC-programmer og bevægelsesprogrammer samtidigt.
Med kombinationen af UMAC og Mitsubishi Electrics servoprodukter kan avancerede synkroniserings- og positioneringsopgaver løses.
Q170MCPU
Q170MCU, kombineret i en minimal kapsling, strømforsyning, PLC og 16-axler motion controller og udgør dermed en fristående komplet maskinstyring. Håndteringsrobotter, emballagemaskiner eller flyvende kniv, til alle disse applikationer findes der med Q170MCPU, en effektiv og økonomisk løsning.
Begræns omkostningerne, ikke mulighederne
At Q170MCU er en økonomisk løsning betyder ikke den mangler funktioner. Q170MCPU giver adgang til fuldt plc-funktionalitet og positionering af 16 aksler. Desuden tilslutning til ekstern encoder og synkronisering med virtuel akse, registrering, positionering punkt-til-punkt samt brugerdefinerede kamprofiler. Enhedens kraftfulde softwarefunktioner suppleres desuden med tilslutning till motionnetværket SSCNET III, Ethernet-port, og I/O-expansion via seperat expansionsrack.
Reduceret kabelføring
Q170MCPU reducerer også systemomkostningerne ved at anvende SSCNET III, Mitsubishis enkle men robuste fibernetværk til motionstyring. En fiberforbindelse er alt som behøves til at give fuld kommunikation og kontrol over alle funktioner i servoforstærkerne MR-J3B(S), uanset kapacitet.
Hurtig og enkel indstilling af systemet
Sofwaren, Melsoft iQ Works tilbyder traditionel plc-programmering og samtidig den intuitiva måde, at skabe et grafisk motion-program som efterligner den mekaniske virklighed.
Komplet motionsystem
MR-J3-B findes fra 50 W til 55 kW og har patenteret teknik for at forbedre systemets ydeevne, som vibrationsdæmpning i realtid og autotuning.
- styrer 16 aksler fra en eneste fristående og kompakt enhed
- grafikbaseret programmering viser det faktiske mekaniske system
- valg af motor fra 50 W til 55 kW
- høj ydeevne, støjfri forstærkertilslutning via fiberoptik



Skab en MitBE konto og få adgang til forskellige tjenester..
Brug nedenstående links, hvis du har glemt dit brugernavn eller password.


